Salmernes hus

Nu er de sidste bind af vores store projekt omkring nyfortolkninger af salmerne kommet.
Den 11. maj 2012 blev de sidste fem bind præsenteret ved en højtidelighed på Taarnborg.

Nyheder!


Bd. 13 Rind nu op i Jesu, tekst Erik Norman Svendsen, foto Per Bak Jensen
Bd. 14 Gør dig nu rede kristenhed, tekst Elof Westergaard, illustrationer Povl Skov Sørensen
Bd. 15 Som den gyldne sol frembryder, tekst Else Marie Bukdahl, foto Kirsten Klein
Bd. 16 Tag det sorte kors fra graven, tekst Margrete Auken, illustrationer Jytte Rex
Bd. 17 Med største pragt naturen gik, tekst Anne Marie Mai, illustrationer Benny Dröscher  

Udgivelser i "Salmernes hus":
Bd. 10 Tunge mørke natteskyer, tekst Henrik Wigh-Poulsen, illustrationer John Olsen
Bd. 11 Det kimer nu til julefest, tekst Bente Hansen, Illustrationer Maja Lisa Engelhardt
Bd. 12 Der sad en fisker så tankefuld, tekst Lars Ebbensgaard, foto Per Bak Jensen


Maj 2011: "Salmernes hus 7-9"
Bd. 7 Ingenmanns morgen og aftensange, Henrik Wivel og Kirsten Klein - anmeldelse >>
Bd. 8 I al sin glans nu stråler solen, Erik A. Nielsen og Hanne Mailand 
Bd. 9 De levendes land, Jens Smærup Sørensen og Per Bak Jensen - anmeldelse >>

Udgivelser i "Salmernes hus":
Bd. 4 N.F.S. Grundtvig: Der er et land så kosteligt, med tekst af Ida Jessen og illustrationer af Janne Klerk
Bd. 5 N.F.S. Grundtvig: Paaskeblomst, med tekst af Kaare Gade og illustrationer af Anne Marie Ploug
Bd. 6 Hans Adolph Brorson: Guds igienfødde, nye, levende Siele, med tekst af Keld Zereneith og illustrationer af 
        Per Kirkeby
Læs anmeldelse af bøgerne  >>  /  >>

pris: 99,- per stk. - kan købes i boghandlen og på Taarnborg.

”Salmernes hus” er Taarnborg nye tiltag, som sætter fokus på den danske salme som fælleseje i kulturel forstand. Samtidig vægtes også salmens betydning for den enkelte, hvor salmernes ord inspirerer til fordybelse. Gennem en bred satsning på bogudgivelser og arrangementer skal ”Salmernes hus” rejse sig over de næste fem år. Projektet peger frem mod 2014, som er 250-året for Hans Adolf Brorsons død. 

”Salmernes hus” er Taarnborgs bidrag til Ribes 1300 års jubilæum. På forskellige måder skal salmen markeres som en tradition med rodfæste i Ribe med bl.a. Tavsen. Men især skal det markeres, at salmen er en stærk tradition, der er videreført af forskellige salmedigtere. Den danske salmeskat er en levende tradition både som fællessang og ved koncerter. ”Salmernes hus” henvender sig til alle med interesse for salmen som en fælles, kristen tradition. 

15 nyfortolkninger
I løbet af de kommende fem år udgives en række mindre bøger, hvor skribenter udvælger en salme og nyfortolker denne. Bøgerne er desuden forsynet med nye illustrationer skabt til salmen. Nyfortolkningerne bliver således til takket være en gruppe af vor tids væsentlige forfattere, kunstnere og fotografer. 
Udgivelser i maj 2010:
Bd. 1. Far verden, far vel (Kingo) Tekst: Ulrik Høy 
Billedkunst: Peter Brandes
Bd. 2. Når mit øje, træt af møje (Brorson) Tekst: Sten Kaalø 
Foto: Per Bak Jensen
Bd. 3. Kom regn af det høje (Brorson) Tekst: Bo Hakon Jørgensen 
Billedkunst: Sys Hindsbo

Det skrev pressen om bd. 1-3: 
Studerende og andre salmeinteresserede kan glæde sig over ny bogserie, hvor danske forfattere fortæller om deres yndlingssalme. Dog undrer det, at forfatterne til de tre første bøger har valgt ret specielle salmer
Det er forfatteren og journalisten Ulrik Høy, der indleder en ny bogserie, hvor 15 forfattere skriver om deres yndlingssalme. Høy har valgt Thomas Kingos dramatiske salme "Far verden, far vel", mens digterpræsten Sten Kaalø som sin yndlingssalme har valgt "Når mit øje, træt af møje", som viser Brorsons visionære, ekstatiske sansning, der ikke gør holdt, før den når frem til Gud selv. Bo Hakon Jørgensen, litteraturprofessor og kritiker her ved avisen, anmelder i tredje bog Brorsons "Kom regn af det høye" – "snydt" eller "narret" dertil, som han skriver, af Karen Blixens tørkeønske om regn over Ngong, som hun beretter om i "Den afrikanske farm".

Ulrik Høy skyder hele serien, der er blevet til på Hans Edvard Nørregård-Nielsens initiativ, perfekt i gang med intet mindre end et veritabelt karaktermord på Kingo. I virkeligheden burde Kingo slet ikke have skrevet om forfængelighed, men om såret forfængelighed og skinbarlig ondskab, mener han. Dette kommer Høy til ved at foretage en kobling fra Kingos salme til nidvisestriden mellem stedsønnen Jacob Worm og Kingo.

Ulrik Høy henviser til, hvordan det er blevet moderne for tiden at føle sig krænket. Sådan kan der ligefrem opstilles en årsagskæde: forfængelighed, såret forfængelighed, tab af selvbeherskelse, raseri, målrettet polemik i form af hån og latterliggørelse.

Som eksempel benytter Ulrik Høy islam: ?Islam er en religion, hvis tilhængere mister besindelsen, nu og da med vold til følge og en morderiskhed, der sorterer under politi, militær og efterretningstjeneste. Det er trist, det er også farligt."

Men samtidig med, at læseren på det kraftigste må tage afstand fra en sådan udtalelse, fortsætter Ulrik Høy i samme sætning: ?og lad os se, hvordan Thomas Kingo og en vis Jacob Worm håndterede det stof, for det er baggrunden for den berømte salme. Her har vi nemlig også en årsagskæde af forfængelighed, såret forfængelighed og det, der er værre."Bo Hakon Jørgensen har problemer med at komme overens med Brorsons "Kom Regn af det Høye" i den tredje bog. Som han selv indrømmer, er han er blevet "snydt" eller "narret" ind i den.

Det bliver endnu værre for ham, da han bliver klar over, hvad de udeladte vers i salmebogen af Brorsons originalsalme indeholder. Man må undre sig over, hvorfor han har valgt denne salme som sin yndlingssalme.

Det er med henvisningen til Karen Blixen, at Bo Hakon Jørgensen får det til at svinge. Således henvisningen til "Den afrikanske farm" (1937), at når hun talte på vers til de indfødte, bad de: "Tal igen, tal som regn!". Resten hos Brorson må Bo Hakon Jørgensen nærmest undskylde. Han inddrager ligeledes Per Højholts novelle "Havet komplet" og videreformidler Per Højholts indlevelse i Brorson, hvor Per Højholt sætter Brorson og de "ynkværdige kniplingspiger" i forbindelse med hinanden.

Bøgerne er illustreret af henholdsvis kunstneren Peter Brandes, fotografen Per Bak Jensen og kunstneren Sys Hindsbo. I Peter Brandes? illustrationer til Kingos "Far, verden, far vel" fornemmes, dengang jorden var tomhed og øde, og der var mørke over urdybet med Guds ånde svævende over vandene. Og begyndelsen: "Der skal være lys!" Og hvor hele tiden øde og tomheden truer med at opsluge lyset med den sidste illustration i bogen, hvor det første menneske gengives igen som det blodige menneske. Hvad var det, vi gjorde af vort liv med hinanden?

Når det drejer sig om en serie om salmer, kan man undre sig over, at de tre forfattere har valgt så specielle salmer. Det er salmer, som jeg ikke selv ville synge ved en gudstjeneste. Både Sten Kaalø og Bo Hakon Jørgensen henviser da også til andre af Brorsons salmer. Salmer, som netop gør, at Brorson altid vil synges!

Det er et glimrende initiativ, som Kristeligt Dagblads forlag og Taarnborg i Ribe har taget. Således er ny salmeforskning kommet til. Ikke mindst til glæde for studerende ved landets læreranstalter eller på højskoler, eller hvor man nu forsøger at gå bag om det, som vi troede at kende i forvejen.

Jacob Worm skrev en nidvise mod sin stedfar, Thomas Kingo, hvor den kalot, som Kingo bar, rimede på natpot! Kingo holdt sig heller ikke tilbage, da han gav igen på samme versefødder. Han bliver dog klar over, at det er gået for vidt med deres fejde, og den penible historie ender med, at Worm sendes til Trankebar som præst. Og så kan Kingo sidde tilbage i Danmark og tænke over, hvad hans egen sårede forfængelighed havde ført til efter tvangsudvisning af stedsønnen, og skrev så siden på samme versefødder sin "Far verden, far vel". Ulrik Høy har som journalist brugt sit spottetalent til at kaste sig over mindretallet i Danmark. Og gå i front mod værgeløse, der bad om vores beskyttelse. I sin fortrængning har han foretaget sine drabelige opgør. Hvis han som journalist havde turdet tage et opgør med det nationalistisk-kristelige Danmark, der dagligt indskrænker rettighederne for de anderledes, skulle jeg gerne have taget "kalotten" af for ham.

Digteren Sten Kaalø tolker med begejstring Brorsons "Når mit øje, træt af møje". Allerede i løbet af bogens første side bringes tre salmer af Brorson i spil: "Her vil ties, her vil bies", "Op, al den ting, som Gud har gjort!" og "Den yndigste rose er funden". Det er ikke nok for Brorson, at et barn er født, men det drejer sig om eksistentielt for den enkelte at finde den yndigste rose, at finde barnet.

Sten Kaalø bryder Brorson-salmerne op og viser sprogets virkemidler. ?I USA har man forsket i, hvordan menneskers hjerne forholder sig til musikken. Det har vist sig, at når man undersøgte musikeres hjerner, mens de hørte musik, kunne forskerne se det sted i hjernen, som musikerne hørte musikken med – stedet blev glødende!", oplyser Sten Kaalø. Han mener, at det nok er på samme måde med lyrikeres forhold til ordene i et digt eller salme, og at vokalerne kan sammenlignes med noderne i et musikstykke. Sten Kaalø oplyser om vendepunktet i Brorsons liv: ?Da Brorson skrev om sin teologiske løbebane, fortalte han, at det var, mens han var huslærer hos amtsforvalteren i Løgumkloster, at han kom til at smage evangeliets sødhed." Han forelskede sig nemlig i sin kusine, Kathrine, som han underviste som huslærer. af Leif Bork Hansen, Kristeligt Dagblad, 28. maj 2010.

Tilbage til forsiden