Brorsons Sydvestjylland

Hans Adolph Brorsons historie er tæt knyttet til Sydvestjylland og Slesvig, hvor han voksede op og siden virkede som lærer, præst og til sidst biskop. Stederne i hans liv er et godt udgangspunkt for et besøg i området.

Randerup

Hans Adolph Brorson blev født 20. juni 1694 i Randerup præstegård som den yngste af tre sønner. Hans slægt var oprindelig bondeslægt, men Brorsons farfar var blevet præst i Randerup. Han blev efterfulgt af sin søn og af Hans Adolph i 1723. Her var han præst til 1729. Præstegården lå på et værft, en kunstig skabt forhøjning, der skulle sikre huse og kirke mod tidevandet og stormflod. Præstegården er væk, men Randerup Kirke ligger der endnu. Inventaret, bl.a. fattigbøssen, prædikestol, alterparti og andet inventar var der også på Brorsons tid, så det giver en autentisk fornemmelse at besøge stedet.

Løgumkloster

Fra 1717-1721 var Brorson huslærer på slottet i Løgumkloster, som ligger lige ved siden af Løgumkloster Kirke. Brorsons morbror var amtsforvalter og boede her. Brorson underviste sin fætter Johan og sin kusine Katrine, som han senere blev gift med. Det var på Løgumklosteregnen han mødte pietismen og blev vakt særligt gennem møderne, som fandt sted hos hans bror Nikolaj, som var præst i Bedsted.

Tønder

Brorson blev i 1729 tredje præst ved Kristkirken i Tønder. De to andre præster betjente det tyske borgerskab. Hans arbejdsopgaver var her at prædike på dansk for tjenestefolk ved den tidlige gudstjeneste og at betjene bedehuset i Emmerske, som bønder søgte. Han skulle desuden stå for fattigforsorg. Omkring Kristkirken er der et såkaldt ”close”, dvs. at præster og kirketjenere og andre kirkeligt ansatte boede og til en vis grad stadig bor side om side. Kristkirken er rig på gravmæler fra Brorsons tid og man får en god fornemmelse for ”de stolte tidselgemytter”, han digtede om i ”Den yndigste rose er funden”.

Ribe

Brorson blev i 1737 udnævnt til stiftsprovst og flyttede til Ribe. Han blev i 1741 biskop og ordineret i Domkirken af sin bror, der var biskop i Aalborg. I 1743 købte han Taarnborg, som blev bispegård i byen og her levede han til sin død i 3. juni 1764. Der er i Domkirken et mindesmærke til markering af 200-året for hans fødsel, samt et portræt af ham malet af Hörner fra 1756. Fra klokkespillet høres hver dag kl. 8.00 og kl. 18.00 to vers af ”Den yndigste rose er funden”.

Salmerne

Som ingen anden i dansk digtning har Brorson sat ord på sjælens kampe, fryd og fred. Brorson vil have os til at tage temperaturen på vores sjæl og se, at vi ikke har noget at prale af over for hverken Gud eller mennesker. Han udgav løbende salmehæfter, som i 1739 blev udgivet i den omfangsrige salmesamling Troens rare klenodie.

Salmer som “Mit hjerte altid vanker”, “Her vil ties, her vil bies”, “Den store hvide flok vi se”, “Her kommer Jesus dine små”, “Jeg går i fare hvor jeg går” samt “Op, al den ting, som Gud har gjort” og “Den yndigste rose er funden” er blevet sunget gennem generationer og er den dag i dag med til at give troen billeder og fylde.

Følg Brorson på digterrute

Brorson-ruten fra Danske Digterruter udgår fra Taarnborg. Se mere her.